Velkommen
Velkommen til aktørsiden for Nordiske Kampdage – Knights of the Nothern Kingdom,
Vi vender tilbage lørdag d. 7. sep. kl. 10-18 og søndag d. 8. sep. kl. 10-16 2019.
Riddere, krigsførelse og kampkunst er omdrejningspunktet når Nyborgs Slots fortæller om denne del af Danmarks og nordens middelalderhistorie. Ridderne levede efter særlige idealer og normer. De udgjorde en helt særligt samfundsklasse i det danske middelaldersamfund. Museets samarbejder med en lang række af reenactorer, både danske og udenlandske, som sammen levendegør ridderne og deres levevilkår, for at kunne forstå disse fortiders storhedsidealer. Nu mødes stridsmænd fra Nordeuropa på Nyborg Slot for at træne, vise deres kunnen og genopføre et middelalderligt storslag, som det kunne have set ud for 600 år siden. Det bliver nørdet og spændende, for det er en helt ny måde, hvorpå viden om middelalderlige kampteknikker, rustning, våben og hvad der ellers hører sig til krigsbrug, bliver formidlet og levendegjort for de besøgende og deltagende.
Den gamle kongeborg vil endnu engang genlyde af krigernes råb og sværdenes drøn mod hjelme og skjolde. Oplev middelalderstemningen i de autentiske rammer på et af de vigtigste borganlæg fra Danmarks middelalderhistorie – Nyborg Slot.
Hjemmesiden for besøgende findes her:
http://www.danmarksrigeshjerte.dk/events-og-oplevelser/kampdage/
Copyright © All Rights Reserved